Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Gunde/Bodilsen/Lund

8 december | 3:00 pm - 5:00 pm

Køb billet her

Entre forsalg: 150,00
Entre dørsalg: 175,00
Genre: Jazz
Bemærk: Unummererede siddepladser. Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 100. Kun rabat ved forsalg. Unge u. 26 år kan købe billet i forsalg for 50 kr.        
Dørene åbnes: Kl. 14:00
Sted: Raschs Pakhuz

Dansk Jazz Trio med internationalt format og rekordmange streams. 

Den danske supertrio med de 3 højt estimerede- og prisvindende musikere Henrik Gunde, Jesper Bodilsen og Morten Lund spiller et eksklusivt antal koncerter på udvalgte spillesteder i 2024.

Trioen, som har udgivet 3 succesfulde albums er blevet overordentlig godt modtaget af såvel live publikum som plade lyttere, og er blevet streamet mere end 7 millioner gange worldwide, hvilket er helt enestående.

Ved koncerten d. 8/12 vil de spille musikken fra deres julealbum Moods for Christmas. Sange vi alle kender, men her her i en ny og spændende indpakning.

Gunde-Bodilsen-Lund er alle etablerede musikere fra øverste hylde i dansk jazz, som med hver deres helt unikke individuelle kvaliteter, sammen skaber en organisk helhedsoplevelse, hvor musikken virkelig får lov til at ånde og hvor det magiske “nu” er i centrum.

Melodiske temaer leges med, vendes og drejes, hvorved små nye historier skabes. Det er musik med mange lag, og hvor den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men hvor det for alvor åbner sig, hvis man kradser i overfladen og lytter på de samtaler der opstår mellem instrumenterne.

Gunde, Bodilsen og Lund er alle tre komponister, som leverer spændende original musik med fokus på den gode, fængende melodi. Man fornemmer i høj grad en forankring til den skandinaviske folkemusik tradition, men også kærligheden til jazzens kerne repertoire afspejler sig i trioens koncerter.

En ting er dog helt sikkert. Med Gunde-Bodilsen-Lund er publikum garanteret en lytte- og koncertoplevelse i absolut særklasse.

Line-up:
Henrik Gunde – piano
Jesper Bodilsen – kontrabas
Morten Lund – trommer

Detaljer

Dato:
8 december
Tidspunkt:
3:00 pm - 5:00 pm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *