Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jesper Hedegaard Sound Of Brasil 5

11 februar | 3:00 pm - 5:00 pm

Køb billet her

Entre forsalg: 150,00
Entre dørsalg: 175,00
Genre: Jazz
Bemærk: Unummererede siddepladser. Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 100 eller kr. 125 i indgangen. Unge u. 26 år kan købe billet i forsalg for 30 kr. eller 50 kr. i indgangen.
Dørene åbnes: Kl. 14:00
Sted: Raschs Pakhuz

Den internationalt anerkendte pianist, komponist og kapelmester, Jesper Hedegaard, som vandt prisen Troféu Caymmi Bahia i Salvador Brasilien, er tilbage i Danmark med ny besætning efter 3 år i Portugal.

Oplev hvad et livs indlevelse i Brasiliansk Musik har betydet for en pianist der valgte at satse alt, da han som 24årig rejste til Sambaens og Bossa Novaens land. Der er lagt op til en enestående koncert som drager publikum ind i sanseligheden og lyden af Brasilien. Publikum kan se frem til Brasiliansk Instrumentalmusik (MIB) som både overrasker og begejstrer. Sound of Brasil 5 appellerer bredt til både Jazz- og Worldpublikum.

Jesper Hedegaard Sound of Brasil har spillet en lang række koncerter i Portugal, Brasilien og Danmark med forskellige besætninger. Nu med 2 førende danske solister i front – Alexander Kraglund og Maj Berit Guassora, samt 2 exceptionelle brasilianere i rytmegruppen – Rômulo Duarte og Ale Damasceno.

På repertoiret er kompositioner af Brasiliens store mestre som Antonio Carlos Jobim, Hermeto Pascoal, Arismar do Espírito Santo, Adriano Giffoni samt kompositioner af Jesper Hedegaard. Koncerten bevæger sig over rytmer som Samba, Choro, Baião og Samba-canção.

I Danmark har Sound of Brasil optrådt for et begejstret publikum på blandt andet Portalen i Greve, Giant Steps i Svendborg, Lyngby Stadsbibliotek, Paradise Jazz i Huset, Gentofte Hovedbibliotek, Jazzselskabet i Aarhus, Lyngby-Taabæk Jazzklub, Hornbæk Jazzklub, Værket i Randers, Klaverfabrikken i Hillerød, Ministeriet i Ebeltoft, Krudttønden på Østerbro, Kulturhuset Islands Brygge og Tranquebar i København.

Anmeldelser https://jesperhedegaard.dk/dk/anmeldelser/
”En stor mester og komponist – Jesper Hedegaard er bare så dybt forankret i sit stof at der burde stå brasilianer som nationalitet i hans pas” – Thorsten Rasmussen, formand for Hornbæk Jazzklub.

MIB, også kaldet Brasiliansk Jazz, er et destilleret og sammenfattet udtryk af fremtrædende sider af den brasilianske musiktradition som Sound of Brasil hengiver sig til. MIB har siden 60erne gennemgået en markant udvikling og er i dag en af de mest spændende musikalske udtryksformer i Brasilien, fordi den indeholder improvisation, udvidede akkorder og smukke melodier.

Line up: Maj Berit Guassora – trompet, flugelhorn, Alexander Kraglund – violin, bratsch og mundharpe, Jesper Hedegaard – piano, Rômulo Duarte (BRA) – bas, Ale Damasceno (BRA) – trommer

Om orkesteret

Maj Berit Guassora – trompet, flugelhorn – er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun er medlem af blandt andet Morten Kargaard Septet, MaLuBa med Marilyn Mazur, Trinelise Væring Band og The Orchestra (ved en lejlighed med ledelse af Egberto Gismonti). Har spillet med Fredrik Lundin Overdrive, Kathrine Windfeld Big Band og DR Big Band med Mike Stern. Maj Berit har medvirket på mange udgivelser og modtog Léonie Sonnings lille legat. Har i en periode studeret perkussion og trompet på Cuba. Underviser på Køge Musikskole, og har arbejdet en del med Alexander Kraglund.

Alexander Kraglund – violin, bratsch og mundharpe – med sin ufornægtelige autencitet og sit medrivende spil har Alexander begejstret publikummer i ind- og udland, siden han i 2011 dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Siden har han optrådt med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister, bl.a. choroguitarist og komponist Rogerio Souza, bassisten Rômulo Duarte og sangerinden Thaís Motta. “Alexander Kraglund Swinger på ægte brasiliansk” – Svend Asmussen

Jesper Hedegaard – pianist, komponist og kapelmester – har specialiseret sig i Brasiliansk Musik siden 1976 og har boet og optrådt i Brasilien i 12 år, hvor han har spillet med en række af Brasiliens ypperste musikere som Celso de Almeida, Paulinho Trompete, Marcelo Martins, Rômulo Duarte og mange andre. I Danmark har Jesper gennem 12 år ledet New Brazilian Quartet og har blandt andet optrådt på Copenhagen Jazzhouse, Vega og Montmartre. I 2012 udgav han Cd’en Time to Change som fik ekstraordinær fin anmeldelse af Jens Lohmann i Jazz Special.

Rômulo Duarte (BRA) – bas – er en af Brasiliens fremmeste bassister. Han har med sit suveræne spil været med helt i top sammen med mange af Brasiliens store mestre som for eksempel Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso og Hamilton de Holanda.De sidste 3 år bosat i Danmark hvor han blandt andet har optrådt med Thomas Clausen og i Niels Lan Doky International Jazz Collective.

Ale Damasceno (BRA) – trommer – en af Brasiliens førende af den nye generation, bosat i Lissabon. Master i musik på Unicamp inden for musikalsk performance, han har en Ph.d. i Artes Musicais ved Universidade Nova i Lissabon. Han har over 20 års erfaring som lærer og trommeslager. Han har indspillet flere CD’er med Brasiliansk Instrumentalmusik og medvirket på sangeren Zizi Possis DVD. Han har optrådt i koncerter og optagelser med kunstnere rundt omkring i verden, såsom Caetano Veloso, Jaques Morelenbaum, Guinga og Gal Costa.

Koncerten med Jesper Hedegaard Sound of Brasil 5 er en enestående chance for at tage et skridt længere ind i det utrolige og fascinerende brasilianske musikunivers – både for musikere og for publikum.

Detaljer

Dato:
11 februar
Tidspunkt:
3:00 pm - 5:00 pm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *